mandag den 13. januar 2014

Vinter suppe

Her er en lækker, lidt grov, mættende og smagfuld vinter suppe. 






4 pers.

ingredienser:

2.tsk fedtstof
300g hakket oksekød 
1 liter toscansk karoline køkken suppe
1/4 liter vand
100g tørret pasta, fx små suppehorn
2 små hakkede hvidløg
3 pastinakker (tern eller reven)

tilbehør: flutes


lad fedtstoffet blive gyldent i en stor gryde, tykbundet. Brun kødet i et par minutter. 

tilsæt tomatsuppen, vand, pasta, hvidløg. 

bring suppen i kog og kog den ved svag varme i ca. 5min eller til pastaen er mør.

husk at røre af og til, da pastaen falder til bunds i starten.

Smag til :-) hvis du synes det mangler

klar til servering med lidt flutes






torsdag den 10. oktober 2013

Besat af sund mad: Den syge sundhed

Det er jo helt utroligt hvor vidt det er kommet med denne forpinte interesse for sundhed, men der kommer jo store problemer hvis folk ikke er i stand til at stille sig kritisk overfor al den viden der kommer til dem gennem tidens medier!

Faldt over denne artikel og vil dele den med jer


Julie Teglgård, jute@tv2.dk 28. september 2013, 16:51
Den øgede opmærksomhed på kost og træning tager for nogle danskere overhånd, og deres sunde levevej fører til sygdom.
Ingen kulhydrater, ingen fedt og slet ingen sukker. De mange regler om, hvad man må spise, og hvad man absolut ikke må spise, kan man sagtens lade sig forvirre af. Og flere falder alligevel i slikskålen fredag aften. Men for nogle er det ikke noget problem at holde fingrene for de usunde sager. Tværtimod.
De lider nemlig af den såkaldte fjerde spiseforstyrrelse ortoreksi.
- Ortoreksi er sygelig sundhedsfanatisme. Det er, når man begynder at gå så meget op i sin kost og eventuel træning, at det bliver en mental besættelse. Og det forhindrer en i at leve et godt liv rent socialt. Og i nogle tilfælde fører det til, at kroppen tager skade. Det kan være, at man træner så meget, at man overbelaster kroppen. Kostmæssigt kan man blive fejl- eller underernæret, fordi man kører en eller flere kostregimer ud i det ekstreme, siger Per Brændgaard, der er ernæringsekspert og cand.scient. i human ernæring, til tv2.dk.
Ukendt antal lider af ortoreksi
Man ved ikke, hvor mange der reelt lider af ortoreksi. Årsagen er blandt andet, at ortoretikere ikke mener, at deres besættelse af sund mad er en forstyrrelse.
- Det svære ved ortoreksi er, at de, der lider af det, ikke opfatter sig selv som syge. De fortrænger det. De opfatter ikke det, at de bruger al deres tid på at planlægge deres kost, som en sygdom. De opfatter det kun som, at de er ualmindeligt sunde, siger Steen Andersen, der er generalsekretær for Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade.
- Jeg tror, ortoreksi er et stigende problem, fordi det hænger sammen med, at der er så meget fokus på at leve sundt, og hvad sund kost er. Der kommer hele tiden nye slankekure og sofistikerede kure, som man skal følge. Og efter min mening, så har det nogle gange mere karakter af religion eller ritualer, end hvad der er nogen som helst videnskabelig belæg for, siger René Klinkby Støving, der er overlæge, lektor og Ph.d. ved ernæringsklinikken på Center for Spiseforstyrrelser.
Ingen diagnose
Ortoreksi er ikke en diagnose, fordi det er for nyt et fænomen, der endnu ikke er beskrevet godt nok til, at det kan indgå i de diagnostiske systemer, forklarer Mia Beck Lichtenstein, der er psykolog og Ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet og forfatter til bogen ”Besat af Træning”. De diagnostiske systemer bliver udviklet i USA og WHO, og det er dem, vi også følger i Danmark. Det er en meget omfattende proces at få et nyt syndrom optaget som en diagnose, uddyber hun.
- Konsekvensen er, at der som udgangspunkt ikke er nogen behandling, fordi man kun behandler definerede sygdomme. Derfor kan man ikke blive henvist til en psykiatrisk afdeling med ortoreksi, siger Mia Beck Lichtenstein.
- Ortoreksi bliver brugt mere og mere i daglig tale, men skal man have hjælp, så skal man have en anden betegnelse for det. Og ofte er der ligheder med anoreksi eller bulimi. Du skal have anoreksi eller bulimi for at blive behandlet i psykiatrien, det kan du ikke med ortoreksi. Nogen gange starter det med en overdrevet fokus på sundheden, som kammer over og bliver til en regulær spiseforstyrrelse, siger hun.


tirsdag den 24. september 2013

DE NYE KOSTRÅD - hmm

Så fik vi en ny version af de officielle kostråd – anbefalingerne fra Fødevaremyndighederne om, hvordan vi alle bør spise. Det er jo dejligt på denne måde at få rådgivning om korrekt levevis så vi støtter bestemt initiativet, men vi må erkende at det er lidt med en déjà vu-lignende følelse at vi læser disse nye kostråd.
Det er meget rigtigt det hele, der er ikke så meget nyt, men man kan spørge om vi rykker seriøst i den rigtige retning eller om vi bare dækker over en forfejlet madkultur. Ingen er uenige i, at vi skal spise varieret, ikke for meget og at vi skal være fysisk aktive. Men vi har hørt det før og det jo reelt spørgsmålet hvordan vi får lavet forandringen. Næsten halvdelen af danskerne er overvægtige og vi tvivler på, om vi ser markante adfærdsændringer alene ved at kommunikere et lidt elitært idealbillede. Alle kostrådene er forså vidt fornuftige men i en svær balance mellem politisk korrekthed og hensyn til fødevareindustrien, bliver de let lidt ligegyldige for den enkelte fordi de ikke fortæller hele historien. Virker de så i det hele taget?
En interessant ændring er “Vælg magert kød og kødpålæg”. Her indikerer man for første gang at man er bevidste om den største fødevaremæssige katastrofe af dem alle, nemlig E250 Natriumnitrit, ved at skrive: “Der er en sammenhæng mellem udvikling af nogle typer af kræft og det at spise meget rødt kød og især forarbejdet kød..” og senere “…Vælg fjerkræ, fisk, æg, grønsager eller bælgfrugter de øvrige dage og som pålæg”. Læser man mellem linjerne, står der at vi skal undgå forarbejdet rødt kød (altså det højt elskede danske pålæg) – naturligvis fordi det konventionelle forarbejdede kød indeholder store mængder E250, et stof der har kræft og dårlige liv på samvittigheden, men ikke desto mindre er elsket af industrien, fordi det bruges til at pumpe vand og farve i industrielt forarbejdet kød. Hvorfor siger vi det ikke bare som det er: Undgå mad med E250. Det ville løse det reelle problem – kød i sig selv er nemlig ikke giftigt.
Et andet råd er “Spis mindre mættet fedt”. Vi ved naturligvis godt at rådet handler om at fjerne alle de skjulte forekomster af mættet fedt i vore fødevarer, men hvorfor skal vi få dårlig samvittighed over at spise smør? Vi vil langt hellere spise rent, friskt, naturligt smør end myndighedernes forslag om at spise “flydende margarine”, en selvlysende kemikaliecocktail af industrielt forarbejdede olier af dårlig kvalitet, genmodificeret sojalecithin, fortykningsmidler, konserveringsmiddel, aroma og tilsatte vitaminer. Faktisk viser nyere forskning at det nok slet ikke er det mættede fedt som er problemet, men de elendige og billige raffinerede olieprodukter der indgår i rigtig mange industrielt producerede fødevarer – og alligevel anbefaler myndighederne os at bruge “flydende margarine”, en af de værste af slagsen. Nej tak, lad os lære befolkningen at lave mad af naturlige råvarer i stedet – gerne med smør.
“Vælg magre mejeriprodukter” er jo også en velkendt problemstilling, men vi undrer os til stadighed over at Mejeriindustriens gamle mantra om 1/2 liter mælk om dagen stadig lever, selvom man dog i 2013 accepterer lidt mindre. Der er meget debat om dette emne, men rigtig megen forskning (som ikke er sponseret af mejeriindustrien) fremhæver at mælk har en række negative og i mange tilfælde direkte skadelige, sundhedsmæssige effekter. Og historien om at vi skal drikke mælk for at få kalk er en skrøne som er svær at slå ned. Bare spis grøntsager.
Kostrådene er vel sat i verden for at katalysere en forandring, så de må vel gerne ambitiøst inspirere os til en bedre og sundere fremtid. Vi er som nævnt helt enige i de overordnede kostråd, men de er ganske enkelt for uambitiøse og tager alt for mange hensyn til involverede interessenter. Lad os derfor foreslå en stribe supplerende kostråd hvor der er lidt mere kød på:
(1) Lær at lave mad
Hvordan er det nu vi opnår dette mål om at spise varieret og sundt? Der er kun en vej, nemlig at kunne lave mad som vi – og vore børn – kan lide. Det handler ikke om Nyt Nordisk Køkken eller andre tendenser, men grundlæggende om at kunne blive inspireret og have adgang til de gode råvarer og samtidig kunne mestre sensorikken og balancen mellem grundsmagene. Det er ikke så svært-og husk at vi afholder kurser i den slags.
(2) Spis kun mad af uforarbejdede råvarer
En af de alvorlige synder i forhold til folkesundheden er forarbejdede fødevarer, altså alle de færdig-produkter og halvfabrikata du køber i supermarkedet. Skræl dine egne guldrødder, brug det rene kød og lær at lave maden fra bunden. Du undgår kemikalierne og bliver gladere.
(3) Spis økologisk
Lad os bare erkende det. Den eneste farbare vej til for alvor at undgå skadelige tilsætningsstoffer, GMO og kemi, er at fokusere på en økologisk kost. Det behøver hverken være dyrt eller elitært og er desværre et ret svagt element af de offentlige kostråd – naturligvis af hensyn til industrien der langt overvejende er konventionel. Lær hvad der er i din mad og påvirk verden ved hjælp af indkøbskurven.
(4) Spis lokalt
Skab et lokalt fællesskab og gå på opdagelse i alle de fantastiske fødevarer som omgiver os. Du kan opbygge et tillidsforhold til din avler og du kan få adgang til alle de produkter som er for små til industrien, hvilket betyder at du sagtens kan spise varieret. Vidste du at torsk der fanges i Østersøen typisk flyves til Kina for at blive fileteret og flyves tilbage igen til vore lokale butikker. Nej vel – og kun ved at spise lokalt, kan du få indsigt så du kan vælge bedst muligt.
(5) Spis bæredygtigt
Fødevarer er en af de største syndere i forhold til miljø og misbrug af ressourcer. Tænk derfor over bæredygtighed når du handler og vælg de lokale råvarer og de som har mindst påvirkning af miljøet. Vidste du at der går 15.500 liter vand til at producere et kg oksekød? Det er ca otte gange så meget som hvis man producerer den tilsvarende ernæring vegetabilsk. Vælg derfor også fra tid til anden at spise vegetarisk – det er både bedre for dig og for verden.
(6) Undgå madspild
Danskerne spilder hvert år 540.000 tons fødevarer som ellers kunne bruges til ernæring. Ufattelige mængder af mad går til spilde i hele kæden, fra industrien til køkkenbordet. Madspils er estimeret til at koste de danske forbrugere 16 milliarder kroner om året. Derfor bør vi i al omgang med vore fødevarer sikre at vi spilder mindst muligt – der er både fornuft og kroner i det.

onsdag den 28. august 2013

Pastafad med oksekød og broccoli


    Lige så godt som lasagne....så selv Garfield ville få et lille bitte smil om munden.
    Fedtfattig, Hovedretter Pastafad med oksekød og broccoli. Lige så godt som lasagne....så selv Garfield ville få et lille bitte smil om munden. (fedtfattig)


    Hovedret til 4
    • 500 g hakket oksekød (ca. 6% fedt)
    • 2 porrer i 1 cm skrå stykker 
    • 300 g broccoli i små buketter og stokken i tynde skiver
    • 1 dl vand
    • 1½ tsk tørret rosmarin
    • 1¼ tsk groft salt
    • friskkværnet peber

    • 200 g tørret groft pasta , fx spaghetti
    • 2 liter vand
    • 2 tsk groft salt

    • mornaysovs 
    • 100 g Arla Karolines Køkken® revet Mozzarella light 10%

    • Tomatsalat
    • 2 tsk olivenolie
    • 1 tsk vand
    • ½ tsk hvidvinseddike
    • ¼ tsk honning
    • et nip fint salt
    • friskkværnet peber
    • 4 tomater i skiver (ca. 300 g)

    • Tilbehør
    • 120 g landbrød


    • Bagetid: Ca. 25 min. ved 200°.
    Ekstra information Fryseegnet: Nej , Tilberedningstid: 45 min

    Kom pastaen i en gryde med kogende vand tilsat salt. Kog pastaen efter anvisningen på emballagen. Pastaen skal være mør, men ikke blød. Lad pastaen dryppe af i en sigte og hæld den i et smurt ovnfast fad (ca. 6 x 22 x 27 cm).

    Smelt smørret i en sauterpande ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits kødet i ca. 3 min., til det smuldrer og skifter farve. Tilsæt porrer og svits i yderligere ca. 1 min. Tilsæt broccoli, vand, rosmarin, salt og peber. Kog retten ved kraftig varme og under omrøring i ca. 4 min.
    Fordel kød- og grønsagsblandingen over pastaen. Hæld saucen over retten og drys med ost.
    Bag retten midt i ovnen. Lad pastafad med oksekød og broccoli trække tildækket på køkkenbordet i ca. 10 minutter.

    Tomatsalat: Pisk olie, vand, eddike, honning, salt og peber sammen i en skål. Fordel tomatskiverne på et fladt fad og hæld dressingen over. Stil tomatsalaten tildækket i køleskabet i mindst ½ time. Drys salaten med persille inden serveringen.

    velbekomme derude :-)

tirsdag den 18. juni 2013

Rabarbertærte med marcipan

Måske den mest lækre rabarbertærte, der overhovedet findes!


Ingredienser 
225 g hvedemel
150 g smør
3 spsk sukker
2 æggeblommer
Fyld
400 rabarber
2 spsk sukker
2 æggehvider
4 spsk sukker
150 g reven rå marcipan
Korn af ½ stang vanilje
40 g smuttede mandler
2 spsk sukker
Pynt
Evt. lidt sigtet flormelis
Tilbehør
Flødeskum
Tilberedningsmetode 
Tilberedningsmetode
Smuldr smørret i melet. Bland sukker og æggeblommer i og saml dejen. Lad dejen hvile ca. 30 minutter i køleskab.

Udrul dejen til 1 rund plade. Fordel dejen i en smurt tærteform ca. 26 cm i diameter.
Skær rensede rabarberstilke i ½ cm tykke skiver. Kom dem i en skål og drys med 2 spsk sukker.
Pisk æggehviderne stive. Tilsæt de 4 spsk sukker og pisk til det bliver lidt sejt. Riv marcipanen og vend den i. Rør vaniljekorn i. Fordel blandingen i tærtebunden. Fordel rabarberne over. Drys mandler og 2 spsk sukker over.
Bag tærten i ovnen ved 175 gr. i ca. 1 time på midterste ovnribbe.
Afkøl tærten, drys den evt. med lidt sigtet flormelis og server den med creme fraiche.

Energi pr. person:
2510 kilojoule (600 kcal)
Energifordeling:
Protein: 9  g- 6 %
Kulhydrat: 60 g- 39 %
Fedt: 36 g - 55 %

Rabarber pr. person: 50 g