tirsdag den 17. juli 2012

Kartoffelsalat med spidskål

Her er et nyt alternativ til den traditionelle gammeldaws kartoffelsalat.
Moderne og en rigtig frisk ret til en omgang frikadeller, på en lun sommeraften :-)



Ingredienser
1kg små nye kartofler
vand og salt
1 spidskål
ca. 200g snacktomater

Krydderurtedressing:
3 dl græsk yoghurt
saften af ½-1 citron
1 spsk. dijonsennep
2 fed knust hvidløg
salt og friskkværnet peber
3 store håndfulde bredbladet persille, estragon og/el. basilikum
en stor håndfuld klippet purløg








Fremgangsmåde
Skrub kartoflerne. Bring en gryde med vand og rigeligt salt i kog. Kom kartoflerne i, kog dem 5-8min. Tjek mørheden ved at stikke i dem med en spids kniv - hvis de glider af, er de kogt perfekt. Hæld kartoflerne til afdrypning i et dørslag, og lad dem køle af.

Dressing:
Rør alle ingredienserne sammen, og smag til med salt og peber.
Skær de kolde kartofler i skiver.
Flæk spidskålen, og fjern stokken. Snit kålen ret fint.
Halver snacktomaterne på langs.
Bland kartofler, spidskål og tomater i dressingen.



Tip!
Andre kartoffelsalater:
Med karrydressing: kog kartoflerne, og halver tomaterne. Udelad spidskål fra kartoffelsalaten, og lav en karrydressing af 1hakket løg, 3 dl syrnet fløde 9%, 1-2 tsk. dijonsennep, 1-2 tsk. gul karry, 1 håndfuld purløg, salt og peber. (tilsæt samme  mængde spidskål og snacktomater). Del kålen i kvarte, fjern stokken, og snit kålen fint. Halver cherrytomaterne.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar