fredag den 7. september 2012

Tunfrikadeller

Disse tunfrikadeller er et god måde at få fisk ind i kosten på, hvor det samtidig smager rigtigt godt. De er samtidig egnede at servere for børn der ikke er bryder sig om fisk..


Opskriften er til 13 stk.

 
Ingredienser
3 små dåser tun i vand (ca. 422g.)
1 pk. mager krydderflødeost (170g.)
1 æg
1 mellem str. løg
6 spk. finvalsede havregryn
Salt, peber
Olivenolie



Fremgangsmåde
Pil og riv løget groft på et rivejern eller hak det fint med en skarp kniv.

Hæld vandet fra tunen, hæld det i en skål, rør det med flødeosten, æg, løg, havregryn, salt og peber.

Lad farsen trække i køleskabet i 1-3 timer.

Varm olien op og steg evt. en enkel frikadelle for at tjekke om smagen er efter ønske. Varm imens ovnen op til 200 grader.

Steg frikadellerne ved mellem-varme til frikadellerne er let gyldne. Varm frikadellerne i ovnen i 10-12 minutter. Servér frikadellerne.


Tips
Hvis man ønsker en mere mager udgave af retten, kan flødeosten erstattes af creme fraiche eller græsk yoghurt. Tilsæt da lidt friskhakket krydderurter og/eller lidt revet hvidløg.

Server f.eks tunfrikadellerne til en sommerlig salat, groft hvidløgsbrød og/eller nogle hele stegte kartofler, der er vendt i friskhakket krydderurter. De kan serveres både til frokost, aftensmad og som pålæg.

Velbekomme.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar