torsdag den 27. september 2012

Blåbær smoothie


Fantastisk lækker og cremet protein shake. Den har masser af smag og en dejlig blød konsistens. Den kan laves som morgenmad eller bare som en snack sidst på dagen, velbekomme 

2.pers

tilberedning ca.30min

ingredienser:

½-1 moden banan
½-3/4 ps. blåbær el. blåbær /brombær
3 dl sojamælk/ rismælk

evt. lidt sukker eller honning


Opskrift:
findel bananen i en skål, kom bærerne ved og sojamælken. Blend det hele sammen til en tyk og cremet smoothie. Smag til med sukker eller honning, server straks.



Tip. Du kan sagtens erstatte soja/rismælken med fx yoghurt naturel, A-38 eller almindelig mælk. Bananen er med til at give smoothien sødme og gøre den ekstra cremet. Men bruger du rismælk bør du servere smoothien med det samme da den ellers vil blive meget tyk i konsistensen.




tirsdag den 25. september 2012

Tårn af ris

Gør retten lidt ekstra lækker med god anretning på tallerkenen. Det må gerne se godt og lækkert ud selvom man spiser hjemme ved køkkenbordet.
Let og nem metode til at få risene til at se ud af lidt mere på tallerkenen..



 Kog risene efter anvisning på pakken.

Form flot med brug af kop ved serveringen:

Fyld den kogte ris eller lignende i en kop eller glas til kanten og vend koppen ud på tallerkenerne.



Det kommer til at se godt ud på tallerkenen sammen   med det tilhørerende kød og grønt.



Laksesteak med lynstegte tomater, squash og soja

Denne lækre lette fiske ret er en smagoplevelse for alle der nyder den gode og nemme mad til hverdag. Den kan let anrettes som om man spiste ude, i stedet for hjemme ved køkkenbordet... den er et par kokkehuer værdi....


2.pers

ingredienser:

2 gule peberfrugter (400g)
½ squash (250g)
12 cherrytomater (250g)
1 hvidløgsfed
500g laksefilet, med eller uden skind
1 spsk olivenolie
4 spsk sojasauce
cayennepeber

kogte ris som tilbehør



Fremgangsmåde:

Sæt risene over. Læs hvordan på pakken.

Halver peberfrugterne, Skær kernerne ud. Skær peberfrugterne i 1cm tynde strimler.
Skær squashen i mindre stykker eller del den på langs og skær i skiver. 
Skær tomaterne i halve.

Pil hvidløgsfeddet. Hvis det er stort, så skær det i to stykker, så der er plads til stykkerne i din hvidløgspresser.

Skær evt. skind af laksestykkerne.

Kom olie på en stor pande. Smid peberfrugter, squash og tomater på, når den er varm. Steg ved højeste varme under jævnlig omrøring i ca. 5min. Skru ned til middelhøj varme.

Pres hvidløg i og kom sojasaucen og cayennepeber på. Vend rundt. Læg laksestykkerne forsigtigt direkte på panden. Lad dem stege med grøntsagerne lige over 4 minutter på hver side.

Server retten med ris til.


Bon appetit



tips til anretningen af ris, finder du under 'anretning' til højre i fanen med titler

tips:
erstat grøntsagerne med frostgrøntsager. Steg dem helst seperat på en pande eller i en gryde. Først 1min i olie, og så 2min med soja, cayennepeber og hvidløg. Længere tid, hvis gryden er lille. Smag løbende på dem, de bliver hurtigt slatne, hvis de får for længe. Steg laksen seperat på en pande, 4minutter på hver side.



lørdag den 22. september 2012

Tunsalatmad

Lidt nyt og friskt fisk til rugbrødsmaden, sidst på måneden er der ikke altid mange penge til pålæg, her kommer et lille tricks med en gang tun i vand


Ingredienser:

1 lille rødløg 
1 stængel bladselleri, kan undlades
1 stor syltet drueagurk
1 dåse tun i vand
2 tsk ketchup
2 spsk majo
1 skive rugbrød
salt og (cayennepeber)




  1. pil og hak løget fint
  2. skær blegsellerien i bittesmå terninger
  3. skær agurken i bittesmå terninger
  4. åbn dåsen og hæld vandet fra tunen
  5. bland alle ingredienser sammen og smag til
  6. anret på brød, drys cayennepeber over



TIPS:
tilsæt fx. hårdkogt æg i skiver, tomatskiver, agurkskiver

TIPS:
hvis du ikke har råd til drueagurker, så tilsæt 1 teskefuld eddike og ½ teskefuld sukker




Salat caprese

En lille lækker anretning inden hovedanretningen. Let og smagfuld og så har du fået lidt grønt at starte måltidet med. Den kan serveres på en tallerken el. skål , men den kan også portions anrettes som på billedet her. Det gør den lidt ekstra stilet og 'sex and the city' like :-)   så inviter pigerne over på middag og giv dem lidt let og friskt som appetit vækker, den virker . . . 




Ingredienser:

250g cherrytomater
2 kugler frisk mozzarellaost (250g)
10 friske basilikumblade

Dressing:
2 tsk olivenolie
2 tsk balsamicoeddiek
½ tsk honning eller sukker
salt og peber



Skær tomaterne i halve. Læg dem i et fad.

Skær osten i skiver. Fordel den mellem tomaterne.

Pisk dressigen sammen. Fodel den over tomaterne og ost, lige før serveringen.

Pynt med basilikumblade.



Velbekomme





Tomatsuppe med ostebrød

Dette er en  opskrift der kan laves ud fra basislageret. Mange dansker er gode til at madspilde, men de mange rester kan bruges til en masse, hvis man da har lidt fantasi

Den er noget så duftende, blød og cremet, det tager ingen tid at lave og smagen er det værd! Ostebrødet giver lige den sidste touch. 

 


Ingredienser:

1 løg (rødløg)
4 fed hvidløg
1 spsk. olivenolie
2-3 spsk. tørret oregano
1 knust chili el. lidt cayennepeber
3 dåser grofthakkede tomat
ca, 2 dl grøntsagsbouillon
salt og friskkværnet peber
lidt sukker





Hak løg og hvidløg, og svits dem klare ved middel varme i olivenolie et par minutter.

Tilsæt oregano og chili, og svits lidt videre.

Tilsæt tomater, grøntsagsbouillon, salt, peber og sukker.

Læg låg på, og lad suppen koge ca. ½ time. Blend den med stavblenderen, og smag til. 

Server med brød og evt. andet tilbehør.

TIPS: der kan tilføres lidt fløde i suppen både for smag og konsistens, hvis man synes


Ostebrød


8 skiver groft brød el. flute
8 skiver ost fx. cheddar ( kan også ligges revet ost på)

Skær brødskiverne over diagonalt. ( hvis du bruger flute, skær da skrå skiver, så får du større brødflade og det ser godt ud)

Læg en skive ost på hvert stykkre.

Læg brødene på bagepapir på en rist.

Bag dem i ovnen ved 200 grader i 5-6 minutter - til osten er smeltet og let gylden.



Bon appetit






fredag den 7. september 2012

Tunfrikadeller

Disse tunfrikadeller er et god måde at få fisk ind i kosten på, hvor det samtidig smager rigtigt godt. De er samtidig egnede at servere for børn der ikke er bryder sig om fisk..


Opskriften er til 13 stk.

 
Ingredienser
3 små dåser tun i vand (ca. 422g.)
1 pk. mager krydderflødeost (170g.)
1 æg
1 mellem str. løg
6 spk. finvalsede havregryn
Salt, peber
Olivenolie



Fremgangsmåde
Pil og riv løget groft på et rivejern eller hak det fint med en skarp kniv.

Hæld vandet fra tunen, hæld det i en skål, rør det med flødeosten, æg, løg, havregryn, salt og peber.

Lad farsen trække i køleskabet i 1-3 timer.

Varm olien op og steg evt. en enkel frikadelle for at tjekke om smagen er efter ønske. Varm imens ovnen op til 200 grader.

Steg frikadellerne ved mellem-varme til frikadellerne er let gyldne. Varm frikadellerne i ovnen i 10-12 minutter. Servér frikadellerne.


Tips
Hvis man ønsker en mere mager udgave af retten, kan flødeosten erstattes af creme fraiche eller græsk yoghurt. Tilsæt da lidt friskhakket krydderurter og/eller lidt revet hvidløg.

Server f.eks tunfrikadellerne til en sommerlig salat, groft hvidløgsbrød og/eller nogle hele stegte kartofler, der er vendt i friskhakket krydderurter. De kan serveres både til frokost, aftensmad og som pålæg.

Velbekomme.



Grove gulerodsboller

Rigtig lækre sunde morgenboller. De smager super godt, og bliver bløde i konsistensen. Dejen kan sagtens koldthæves i køleskabet natten over, så de kan serveres som friskbagt morgenbrød



Opskriften er til 12 boller

Ingredienser
50g. gær
3 dl. vand
½ tsk. salt
1 spk. olie
125g. revet gulerod
1 dl. durummel
150g. groft mel
(f.eks grahams – eller speltmel)
350g. hvedemel
æg til pensling



Fremgangsmåde
Rør gæren ud i vandet.
Derefter tilsætter du salt, olie, revet gulerødder og durummel. Rør grundigt rundt.
Bland den grove mel med hvedemelet og tilsæt det lidt efter lidt, indtil dejen virker luftig, men stadigvæk er lidt klistret.

Tildæk dejen med lidt film og læg et vådt viskestykke ovenpå.
Lad dejen hæve i 15-20 minutter, gerne længere.
Form dejen til 12 boller og lad dem efterhæve i 20-25 minutter.

Bollerne pensles og bages ved 210 grader i 8-12 minutter, alt afhængig af størrelse.


Tips
Server de nybagte gulerodsboller som morgenmad, til en kop varm the, eller bag dem om morgenen og tag dem med som en del af madpakken.


Velbekomme.
 
  ule

torsdag den 6. september 2012

Fiber boller / madbrød

Disse boller har højt fiber indhold da der bliver brugt hvis hved som er malet med alle skaller, men det er ikke noget man bemærker i hvedens gryn.  De er lette og lækre, både til eftermiddags teen eller til brød i madpakken så det er bare at komme igang!


15 stk

Ingredienser:

2,5 dl vand
50 g gær
25g sukker
1 tsk salt
1 æg
50g margarine
250g hvid hvede
ca. 300g hvedemel


Fremgangsmåde
Bland alle ingredienserne sammen og ælt dejen godt sammen.
dejen skal være blødt og smidig.
Gem lidt mel til æltningen
Stil dejen til hvile lunt i 20min
Del dejen til 15 boller, de skal ikke være særlig store da de vil hæve godt.
Stil nu boller til hvile i 40min

Der pensles med mælk eller æg
Så skal bollerne bages ved 220grader i ca. 15min i alm. ovn

Velbekomme


TIPS: kan man dele hvedemelet, så der bruges 150g hvedemel og 150g grahamsmel, boller bliver lækre luftige og har ekstra bid.

Denne opskrift var det dobbelte på ingredienser, så der blev 30 stk boller eller to franskbrød-



onsdag den 5. september 2012

Luftig chokoladekage med rødbede

Lad dig ikke skræmme af at der er rødbede i denne kage. Rødbeden er bare en super god råvare at tilsætte i f.eks kage, fordi den ved opvarmning bliver sød i smagen, og du kan derfor helt automatisk reducere sukkermængden. Man kan slet ikke smage at der er rødbede i, så det er en super god måde at lave en lidt sundere kage på, der samtidig holder sig svampet i flere dage – og smager super godt!



Opskriften er til 8-10 personer

Ingredienser
175g. hvedemel
10g. bagepulver
75g. kakaopulver, usødet
225g. rørsukker
3 æg
225g. rå rødbede
2 dl. solsikke el. majs-olie

Glasur;
160g. florsukker
50g. kakaopulver
5-6 spk. vand
1 håndfuld kokosmel



Fremgangsmåde
Start med at forvarme ovnen til 200 grader. Sæt risten midt i ovnen.
Anvend en 24 cm springform, eller en lille bradpande. Smør den med smør eller olie eller beklæd den blot med bagepapir.

Bland alle de tørre ingredienser; hvedemel, rørsukker, bagepulver og kakaopulver.
Skræl og riv derefter hvad der svarer til 225g. rå rødbede. Den behøver ikke forkoges.
Riv rødbeden på den fineste del af rivejernet.

Hæld olie, æg og revet rødbede i en blender. Blend det hele sammen, til du har en ensartet tyk masse.

Bland rødbedemassen med de tørre ingredienser, til der ikke er nogen klumper. Kagen vil være helt brun i farven når den er færdigbagt – og slet ikke så rødlig som den er, når den sættes i ovnen.

Hæld kagemassen i spingformen og bag kagen i cirka 30 minutter. Lad kagen køle af på en rist, mens den stadig er i springformen.

Når kagen er kølet næsten helt af blandes florsukker og kakao og lidt efter lidt røres det med vandet, til det har en ensartet, men ret tykkonsistens. Smør det på den afkølede kage og drys med kokosmel. Lad glasuren stivne og server.


Bon appetit


 

Gulerods/squash-kage med hvid glasur og hakkede mandler

Denne gulerods/squash-kage indeholder en masse revet grøntager, der gør at kagen holder sig svampet og smagfuld i længere tid. Derudover gør de hakkede nødder og kanel den særligt velsmagende, den er bare for lækker..



Opskriften svarer til cirka 8 personer.

Ingredienser
150g. blødt smør
150g. brun farin
eller ½ brun farin & ½ rørsukker
3 æg
240g. hvedemel
1 tsk. bagepulver
1 spk. stødt kanel
175g. squash
125g. revet gulerod
75g. mandler eller valnøddekerner

Glasur;
160g. florsukker
3 spk. vand
1 håndfuld mandler (hakket)


Fremgangsmåde
Start med at varme ovnen op til 175 grader.
Rør det bløde smør og sukker skummende, evt. med en køkkenmaskine eller en håndmikser. Tilsæt ét efter et æggene i smørblandingen under fortsat omrøring.

Hak mandler/valnøddekerner groft og riv squash og gulerødder fint på et rivejern.
Bland hvedemel, bagepulver, kanel og nødderne.
Tilsæt melblandingen lidt efter lidt til smørblandingen under omrøring.
Skiftevis tilsættes det revet squash og gulerod. Rør grundigt rundt i massen til den har en ensartet konsistens.

Du skal bruge en springform på ca. 24 cm.
Smør den med lidt smør eller olie – eller beklæd den med bagepapir.
Hæld kage-blandingen i springformen.
Bag kagen på én af de nederste ribber i ovnen i 40-45 minutter, eller til der ikke sidder kagedej på gaflen, når der stikkes i den. Kagen skal helst ikke have for lang tid i ovnen, da den ikke skal blive tør.

Afkøl kagen og når den er ved stuetemperatur røres florsukkeret med vand og fordeles hen over kagen med de hakkede mandler ovenpå. Lad glasuren stivne og servér.

Tips
I stedet for kun at tilsætte 75g. rent valnødder eller mandler kan det med fordel også blandes med en smule lethakkede rosiner, så du i alt har en blanding af mandler/valnøder og rosiner.

Kagen kan også bages i en mellemstor bradepande. Du bør dog være opmærksom på at kagen ikke hæver meget mere end dens størrelse er, når den sættes i ovnen.


God førnøjelse